Championat

Opnåelse af udstillings championater

Juniorklasse han og tæve Championklasse han og tæve Veteranklasse han og tæve  
Modtagelse af Klubcertifikat:  

For at få et klubcertifikat SKAL man være medlem af DSSK Klubcertifikat uddeles til den højst placerede i klassen med CK.  

Det vil fx sige:  

1.vinder i junior klasse m CK, men ejer er ikke medlem i DSSK. Således går det eventuelle klubcertifikat videre til 2.vinder i klassen forudsat at hunden har modtaget CK og ejer er klubmedlem, mangler klubmedlemskab også her, går klubcertifikat videre til 3.vinder såfremt krav for modtagelse er opnået. Og så fremdeles.  

Derudover hvis en modtager for klubcertifikat allerede er klubchampion i klassen, gives certifikat videre til den efterfølgende placerede hund, hvis kravene for modtagelse er overholdt.  

Klubcertifikat kan gives til de placerede i klassen på dagen, hvis fx der er 4 placerede og enten de allerede er klubchampions eller ikke overholder kravene for modtagelse, vil klubcertifikat ikke blive givet.  

Reglerne for modtagelse af klubcertifikat gælder for junior, champion og veteran.

DKK’s Certifikat:

Der uddeles et reservejuniorcertifikat til den højest placerede hund med CK, som placeres efter Juniorcertifikat vinderen og ikke i forvejen er dansk juniorchampion. Reservejuniorcertifikatet tæller som juniorcertifikat, hvis juniorcertifikat vinderen diskvalificeres.

Alle hunde, der har fået tildelt CK i juniorklasse, går videre til Bedst i Køn klassen sammen med CK-hundene fra mellemklasse, åben klasse, brugshundeklasse, championklasse og veteranklasse.  

Dommeren tildeler certifikat til den bedste hund, som ikke i forvejen er dansk eksteriør champion (også til hunde fra championklassen eller veteranklassen, som ikke i forvejen har opnået titlen dansk eksteriørchampion).

Certifikatet kan også tildeles hunde ud over de 4 placerede.

Der uddeles et reservecertifikat til den højst placerede hund, som placeres efter certifikatvinderen og ikke i forvejen har opnået titlen dansk eksteriørchampion. Reservecertifikatet tæller som certifikat, hvis certifikatvinderen diskvalificeres.  

I ALLE tilfælde er det dagens eksteriørdommer, der afgør, om der skal gives et certifikat, ved at vurdere om den enkelte hund har certifikat kvalitet. 

Hvordan opnår du et udstillings klubchampionat:

Juniorklasse: 2 DSSK junior klub certifikater ved 2 forskellige dommer.
Champion klasse: 3 DSSK klub certifikater ved 2 forskellige dommer.
Veteran klasse: 3 DSSK klub veteran certifikater ved 2 forskellige dommer.

Opnåelse af sporchampionat

Gælder fra 1. januar 2017

DSSK afvikler sporprøver efter schweissreglementet udarbejdet af DKK. 

I den forbindelse er reglerne for opnåelse af sporchampionatet i DSSK følgende: 

Schweiss Spor Champion DKSCH(B)

Hunden skal have opnået 1. præmie på følgende sportyper iht. DKKs schweissreglement per 1. januar 2014: 

  • 400m/3timer (for nordiske hunde kan en nordisk anlægsprøve indgå i stedet)
  • 400m/20timer
  • 1000m/20timer 

Resultaterne skal være opnået under mindst 2 forskellige schweissdommere. 

DSSK godkender den svenske kennelklubs 600 meter/3 timer, som kan indgå på lige fod med DKK’s 400 meter/3 timer.

For Elitechampionat DKESCH(B) skal hunden have opnået DKSCH(B) og have opnået 1. Præmie i følgende prøve.

1000 meter / 40 timer