“Lansetænder” er en tandstillingsfejl hvor hjørnetanden i overmunden peger fremad, hvorved hjørnetanden I undermunden mangler plads så den også vokser skævt.
Hundene kan få brug for dyrelægebehandling, for ikke at få gener af det skæve bid (smerter osv.), synd for hunden og dyrt for ejeren.
Det er arveligt og forekommer specielt hos sheltier både i Danmark og udland.
Hvis vi forstår arveligheden, kan vi måske komme fejlen helt til livs.
Vi arbejder på at få lavet en undersøgelse af arveligheden af “lansetænder” (mesioversion af caninii).
Specialdyrelæge Jens Ruhnau fra ”Anicura tanddyreklinikken”, støtter en undersøgelse.
Ved hjælp af en studerende som skal skrive specialeopgave om emnet (eller en artikel) kan man anonymisere hundene.
Der er endnu ikke fundet en navngiven studerende, men når der findes én er det vigtigt at vi har stof klar til opgaven.
Vi er ikke interesserede i at hænge nogen ud, men blot afdække genetikken bag fejlen.
Ingen i klubben (hverken bestyrelse eller medlemmer) får resultater af navngivne hunde eller kenneler, Ingen hunde og kenneler bliver offentliggjort, kun det endelige resultat: Hvordan hænger arveligheden sammen!
Vi har brug for medlemmer som vil være med til at samle materiale, via deres egne hunde.
En studerende har brug for oplysning om hunde med denne tandfejl og deres stamtræ (far og mor). Er man i tvivl om hvilken type tandstillingsfejl hunden har, må man lade den studerende afgøre det.
Hvis man vil levere oplysninger til undersøgelsen kontakter man sundhedsudvalget. Derefter kan man blive kontaktet af Jens Ruhnau
og/eller studerende som modtager informationerne om hundene.
Al information vil blive behandlet med diskretion, dvs. fuld tavshedspligt imellem os, hundeejere, studerende og Jens.
Med Venlig Hilsen
Christina Ahl, sundhed@sheltie.dk , mobil 29 27 91 97
Tine Wiberg Rasmussen, sekretaer@sheltie.dk, mobil 20 87 92 25
Sundhedsudvalget