Når Dansk Kennel Klub i samarbejde med Tivoli afholder ”Hundens Dag” i parken, er det ikke bare i orden at tage sin hund med ind i forlystelsesparken – den betragtes som æresgæst.
”Hundens Dag” er en unik mulighed for både to- og firbenede til at ”sniffe” nye bekendte op – eller bare møde ligesindede, der heller ikke synes, det er spor mærkeligt, at man taler længe og kærligt om sin hund. En hyggelig dag, hvor du kan møde et væld af forskellige hunderacer og frem for alt: opleve den helt særlige rare og afslappede stemning i hele haven.
11.00 – 23.00: Flinke hunde i snor er velkomne!
11.00 – 17.00: Besøg DKK´s informationstelt v/plænen log deltag i konkurrencen om spændende præmier.
14.15 – 15.00: Opstilling til raceparaden foran Pantomimeteateret. Rundturen starter kl. 14.30.
15.00 – 16.00; Show på plænen med bl.a. DOGDANCING – årets tema er fantastiske filmhunde. Konferencier: Lise Lotte Christensen, DKK.
16.00 – 16.30; Agility opvisning på græsset foran plænen
Alle flinke hunde er velkomne til at gå med i raceparaden og kan bare dukker op på dagen. Men TIVOLI vil gerne sikre sig, at der er en officiel repræsentant. Denne (én pr. race) – undertegnede – vil få udleveret et skilt med racens navn til at bære om halsen (a.h.t. Publikum). Hund og fører deltager i paraden, der jo starter kl. 14.30 og varer ca. 20 – 25 min. , før den afsluttes ved scenen.
Undertegnede er tilmeldt DKK.
Jeg håber MEGET, at rigtig mange vil slutte op, for hvor kunne det være sjovt at se mange dejlige sheltier i al deres farvepragt – – og os to-benede vi MÅ da have en masse til fælles at snakke om! Det er jo en historisk dato – lad os gøre den til en glad dag i dejlige TIVOLI. Jeg skal gøre mit bedste og prøve at finde et sted, hvor vi kan få lidt at spise, drikke, kaffe .. what ever!
Meld jer til mig – på mail: hanne.hedegaard@mail.tele.dk, messenger, besked: 53806790, facebook…….
Vi mødes kl. 14.00 v/Pantomimen – har stort skilt på med racens navn og ZURI ved poten!
De bedste hilsner Hanne Hedegaard – og ZURI