Shetland Sheepdogs, eller Shelties, som er racens kælenavn, stammer fra Shetlandsøerne, en øgruppe nordøst for Skotland. Det er meget vanskeligt at klarlægge racens oprindelse og udvikling på disse stormomsuste øer.
Det barske klima har utvivlsomt bevirket, at kun de mest hårdføre hunde har kunnet klare sig. Gennem århundreder har der været anvendt collielignende hyrdehunde til at passe flokkene af shetlandsfår og til at holde fårene ude fra de opdyrkede områder, de såkaldte “toons”.
Det er sandsynligt, at den skotske brugscollie og islandske hunde har været hjemført til øerne af fiskere, ligesom andre hunde kan være kommet til øerne med både fra de andre lande, der drev fiskeri omkring øerne
Første i slutningen af forrige århundrede, efter at den engelske flåde havde placeret flådebaser i området, blev racen kendt uden for øerne. Nogle få blev udstillet på Crufts i 1906. Den første specialklub for racen var “The Shetland Collie Club”, der stiftedes 23. november 1908 i Lerwick, Shetlandsøernes “hovedstad”. Denne klub fastsatte den første standard for racen og begyndte stambogsføring.
Senere i 1909 stiftedes en klub i Scotland og i de følgende år blev der udstillet et stigende antal Shelties. Der blev i Aberdeen udstillet 65 Shelties i 1912 og 79 Shelties i 1914. En ansøgning om anerkendelse af racen blev afslået af den Engelske Kennelklub, der dog gav en begrænset anerkendelse, således at racen kunne udstilles og stambogsføres. Den første Shetland Sheepdogs blev indført i den Engelske Kennel Club Stud Book i 1913.
I England blev der stiftet en klub i 1914. Collie-opdrætterne ville ikke anerkende navnet “Shetland Collie” og den Engelske Kennelklub gav senere i 1914 racen fuld anerkendelse under navnet “Shetland Sheepdog”.
Bortset fra et par Shelties, der før krigen var kommet USA, var racen umiddelbart efter 1. Verdenskrig ukendt udenfor de britiske øer. I slutningen af 20’erne blev der eksporteret ret mange hunde til USA og også i Europa blev racen kendt i mellemkrigsårene. Racen kom til Holland i 1929 og den Hollandske Shetland Sheepdog klub blev stiftet 1939. Opdræt begyndte i Sverige i 1930 og kort efter også i andre europæiske lande. Selv om de første Shelties var blevet udstillet i Danmark i 1934, begyndte opdrættet først i 1948, baseret på hunde fra Sverige og England. Kort efter kom Sheltien også til Finland og Norge.
Shetland sheepdog er en livlig, kvik og opmærksom hund. Den er generelt yderst social og kontaktsøgende, og den er derfor meget nem at opdrage. Over for familien er den hengiven og loyal. Over for fremmede kan den virke noget reserveret, og den ønsker i hvert fald selv at bestemme, hvor og hvornår den vil hilse på hvem. Kan være noget gøende.
For at udvikle sine bedste egenskaber kræver en Shetland sheepdog et socialt liv i nær kontakt med familien og med mulighed for nye oplevelser af positiv karakter. En shetland sheepdog er meget glad for at bevæge sig frit.
Sheltien er ingen skødehund, men trives bedst i en aktiv familie, som tilgodeser dens store aktivitetsbehov. Den har behov for megen motion og mulighed for at lege, men den er samtidig tilpasningsdygtig og holder sig som regel tæt til sin “flok”.
Man må være forberedt på nogen pelspleje. Navnlig den fyldige brystpels og benenes faner skal børstes og friseres grundigt med få dages mellemrum for ikke at danne filtre, som samler snavs og er ubehagelige for hunden. Pelsen er dog ikke direkte vanskelig at holde.
En shetland sheepdog er arbejdsvillig og meget lærenem, når blot indlæringen foregår på en positiv, varieret og tempofyldt måde. Begynd tidligt – gerne på et blandet hold med hunderacer af samme type – beløn rigeligt og undgå enhver form for fysisk pres.
Hanner 35-39 cm. Tæver 33-38 cm.
6-7 kg.
Zobel, trefarvet (tricolour), blue merle eller sort/hvid samt black and tan er FCI godkendte farver.